Find Skovby batteri
Skovby batteri (BA12) var et kraftigt middelsvært batteri med 6 stk. 12 cm. fæstningsskyts, tilført fra Fort Freienfelde ved Kiel. Det var beliggende i vejkrydset 600 m. nordvest for Skovby.
Kanonerne var i høje fæstningsaffutager på rektangulære betonbriske på 4×6 meter. På hver brisk var der var boltet 2×2 stykker svært tømmer hvor hjulene var placeret imellem .
Bagerst i brisken var en halvcirkel, så kanonernes svans kunne arbejde sidelæns under drejning af pjecen.
Kommandostationen var speciel.
Et 2,5 x 3,5 meter bjælkerum med betongulv, bygget ind i en lille bakke, så kun indgangen var synlig. Herfra førte en gang af tømmer ind til selve rummet, der ligeledes var opført af tømmer. Herfra førte en trappe ovenpå til et rum af samme størrelse, men opført af lodrette jernbjælker.
Batterichefen Kapitän-leutnant Vogel skulle, ifølge de der har set batteriet, have været en sand mester i kamouflage.
Batteriet, der nærmest stod på flad hede, var næsten usynligt på 50 meters afstand. (ref. Mogens S. Hansen)
I dag findes tre mandskabsrum med bølgeblik, en niche til forhåndsammunition samt to ammunitionsmagasiner.
Billeder 2018