Andholm batteri

Find vej til Andholm batteri

Bestykningen af det svære Andholm (Batteri #10) bestod af 1 stk. 24 cm. kanon.

Tegning af Andholm Batteri, Sikringsstilling Nord

Kroki 1921

Andholm batteri minder meget om batteriet i Rugbjerg Plantage, bortset fra at der ikke var en brisk i Andholm. Der var kun et stort hul i jorden.
Dette har tidligere ført til den antagelse, at batteriet ikke var bygget færdigt.
Dette er imidlertid ikke rigtigt, idet batteriet var en såkaldt jernbanebrisk-kanon. (B-Geschütze).

Jernbanen førte lige op til hullet, og en kran der medbragtes på toget, kunne nu løfte kanonen ned på en delt stålbrisk i hullet.
Når kanonen var monteret kørte toget igen, men kunne komme tilbage og medtage kanonen.

Tysk Jernbaneskyts ca. 1915

B-Geshütze

Det var 21 – 38 cm. skyts  der blev monteret på denne måde, men et sådant batteri viste sig at være uforholdsmæssigt tidskrævende at flytte hvis fronten bevægede sig.
Til en fast forsvarslinie var teknikken dog tilstrækkelig.

B-geschütze eller Bettungs-geschütze blev anvendt da tyskerne i starten af krigen ikke havde egentligt jernbaneartilleri.
Det første rigtige jernbaneartilleri, E-geschütze (E=Eisenbahn), indføres i 1916.

Andholm batteri blev ikke sprængt som de øvrige svære batterier.
Det lå på privat jord, og ejeren modsatte sig angiveligt sprængning for at bevare et minde om tiden.
Det ligger i dag helt intakt, incl. hullet. Stort set som det blev bygget.

Formentlig har de danske ingeniørtropper heller ikke været overdrevent nidkære omkring sprængning. Der var jo ikke tale om et udbygget batteri.

Alle andre svære batterier er alle sprængt meget effektivt,  og kun i Strandelhjørn Batteri fik ammunitionsmagasinerne lov at blive stående intakt.

Disse billeder fra Andholm er dels fra 1981, 2009 samt senere.

1981

2009