Bygningen af stillingen påbegyndtes i 1916.
I september 1916 fik den stedfortrædende generalkommando for 9. armekorps ordre til at påbegynde opførelsen af bygningen af Sikringsstilling Nord. Planerne havde formentlig ligget klar længe.
10. og 17. september 1916 ankom de første pionertropper til Sønderjylland.
Arbejdet blev forestået af en Pionerbataljonsstab og seks Pionerkompagnier. Til det grove blev der transporteret et stort antal militære og politiske fanger (Festungshäftlinge) op til stillingen.
De var indkvarteret under umenneskelige forhold i fangelejre de selv måtte bygge. Lejrene var placeret tæt på de større byggepladser.
Der blev på intet tidspunkt brugt krigsfanger til dette arbejde.
Anlæggets indretning
Anlægget var baseret på de gængse doktriner for forsvarskamp.
De var i 1916 var nedskrevet i reglementerne “Die Führung in der Abwehrschlacht” og “Allgemein über Stellungsbau”.
Det var doktriner, der i øvrigt i moderniseret form, var gældende både under og efter 2 verdenskrig.
Opførelsen af Sikringsstilling Nord fandt sted fra september 1916 til krigens slutning med skiftende intensitet. De forreste stillinger samt artilleristillingerne var dog stort set færdige ved udgangen af 1917.
Gammelskov batteri
Vurderet ud fra specielt de tunge batteriers placering, synes det tyngden ligger i den østlige del af rummet. Dette muligt ud fra et ønske om at beskytte de vigtige flådeinstallationer ved Aabenraa og Als.
Skulle en mere vestlig fremrykkeakse (efter en landgang i Esbjerg ???) blive valgt, muliggjorde jernbanenettet tilførsel af artillerityngde med feltartilleri.
Der ses ikke i planerne for sikringsstillingen større støttepunkter i dybden.
Stillingens elementer jf. de danske optegnelser i 1921.
Der opførtes toogtyve lette og middeltunge batterier a 4-6 pjecer og en kaliber mellem 7.7 til 15 cm. Otte tunge batterier af skibskanoner med kaliber 24-26 cm. En stor del standpladser for lette pjecer, revolverkanoner m.m. i flankeringsbunkere samt i forbindelse med infanterianlæggene.
Maskingeværbunker ved havdiget ved Skærbæk
I forbindelse med infanteristillingerne fandtes observations- og kampstader, stillinger for maskingeværer, infanterikanoner samt en hel del overdækkede mandskabsrum. (Unterstände)
De ca. 800 mandskabsrum kunne rumme ca. 8000 mand liggende eller det dobbelte antal siddende.
Kun den forreste infanteri-linie blev færdiggravet. De 2-3 bagvedliggende linier blev kun markeret i spadestiks dybde.
Meningen var at de skulle færdiggøres af de enheder, der skulle bemande stillingerne og eventuelt gennemføre kampen.
Fæstningsfanger.
Fæstningsfanger i stillingen
Konstruktionen og arbejdet blev ledet af pionertropper, men det fysiske arbejde blev udført af “Festungshäftlinge”, d.v.s. politiske og militære straffefanger.
De var underkastet både umenneskelige arbejdsforhold og en brutal hverdag.
Og hvad bevogtningsmandskabet ikke udsatte dem for, klarede over- og medfanger, primært hærdede kriminelle.
Krigsfanger
Krigsfanger på gård
Der var også en del krigsfanger i området. Det var primært russere, men også nogle belgiere og franskmænd.
De var ikke beskæftiget i stillingen, da de efter konventionerne ikke måtte lave krigsvigtigt arbejde,
I stedet arbejdede en del af dem med afvandings- og skovarbejde, medens andre var udlånt til gårdene til at erstatte arbejdskraften for de mænd der var indkaldt.
De blev nogle steder nærmest en del af familien og flere slog sig ned i området efter krigen.