Bygninger

Med over 900 bygninger og konstruktioner er der selvfølgelig mange forskellige typer.

De svære batterier
Bygninger Sikringsstilling Nord, Gammelskov Batteri 1926

Brisk Gammelskov Batteri

De svære batterier i syd havde alle (undtaget Andholm) en tyk betonplade (brisk) til 24 cm.  kanonen.
Det største af batterierne i Gammelskov, havde to briske.
Andholm var beregnet til jernbaneskyts, hvor brisken af svært tømmer ville ankomme sammen med kanonen.
Udover brisken var der i batterierne kommandobunkere, mandskabsbunkere og ammunitionsbunkere i forskellig opbygning.

De mellemsvære batterier
15 cm. felthaubits

15 cm. felthaubits

I det mellemste rum hvor de middelsvære batterier var opstillet, fandtes også forskellige konstruktioner.
Skytset der både var fæstningsskyts og feltskyts, var opstillet på underlag af tømmer.
Mandskabs- og ammunitionsbunkere var i varierende typer, dog alle relativt små. De var udformet som fuldstøbte bunkere eller tømmerrum, hvor en beton ramme bar vægge og lofter af svært tømmer.

Revolverkanoner
Revolverkanon

Revolverkanon

Vi kender to flankeringsbunkere til 37 mm. hotchkiss revolverkanon i feltaffutage, men der har muligt været flere.

Maskingevær- og flankeringsbunkere
Bygninger Sikringsstilling Nord, Maskingeværbunker Skærbæk 1921

Maskingeværbunker Skærbæk 1921

Til både nærsikring af de middelsvære batterier og i selve linien fandtes en del bunkere relateret til flankerende maskinskyts.
De var i flere typer.
I Flankeringsbunkerne var maskingeværet var opstillet i bunkeren og skød ud gennem en skytsåbning.
Bunkeren tjente også som underbringelse af mandskabet.

En anden type var maskingeværbunkeren, der dybest set kun var til underbringelse af maskingeværgruppen.
Maskingeværet i feltaffutage blev opbevaret i en niche udenfor selve bunkeren. Maskingeværholdet skulle i givet tilfælde forlade bunkeren og flankere fra en åben feltstilling.

Mandskabsrum

Mandskabsrummene er af varierende størrelse, fra de mindre posteringsrum til de store halvdelingsbunkere på 5×15 meter.
I 1921 anslog premierløjtnanterne at der overalt i stillingen var plads til 8000 liggende soldater.

Forreste linie

Forrest i stillingen har anlægget været præget af pigtrådsbælter, skyttegrave og tilhørende mandskabsbunkere og posteringsrum.
Herudover har der været et stort antal bunkere til at flankere skyttegrave og pigtrådsspærringer.

Signalanlæg
Radiostationen Rødekro Sikringsstilling Nord

Radiostationen Rødekro

Der var flere steder anlagt såkaldte blinkstationer, hvorfra man har kunnet sende optiske signaler med en karbidprojektør over relativt store afstande.
Det var almindelige populært at bygge dem ind i gravhøje,  der normalt ligger højt.

Til radiokommunikation var der opført flere radioanlæg, hvoraf Rødekro med sine fem master var det største.

Broer og stemmeværker

Til at oversvømmelse af stillingens forterræn var der 16 påbegyndte stemmeværker. Det vides ikke hvor omfattende disse oversvømmelse skulle have været, og dermed heller ikke fyldningstiderne.
Herudover har der været opført et antal broer til passage af nye og eksisterende åløb.
En enkelt af disse broer eksisterer stadig ved Bevtoft.

Sporvejslokomotiv Sikringsstilling Nord

Sporvejslokomotiv

 

Jernbanerne betød meget under 1. verdenskrig, og der var opført en del jernbaneanlæg fra amtsbanernes hovedspor.
De blev enten ført til anlæg og depoter som baner med normal sporvidde, eller med smalsporsanlæg (Kleinbahn) som militærbaner.
Disse var ført helt frem i stillingen.