Der var to slags fanger i stillingen.
Både krigsfanger og fæstningsfanger opholdt sig i Sønderjylland under opførelsen af Sikringsstilling Nord. Men de var beskæftiget på forskellig måde og under forskellige vilkår.
Kun fæstningsfangerne var beskæftiget i med bygning af selve stillingen.
Krigsfangerne
Krigsfanger på gård
Krigsfangerne var, helt i pagt med de internationale konventioner, ikke beskæftiget med etablering af militære installationer, men med tilplantning, afvanding og lignende civile arbejder.
Andre blev tilkommanderet de små samfund, til erstatning i landbruget for de sønderjyder der var indkaldt til tysk krigstjeneste.
Der findes en udmærket beskrivelse af situationen i Almsted.
Fæstningsfangerne
De tyske fanger i stillingen var desertører, politiske og militære straffefanger men også personer der var straffet for almindelig kriminalitet. Alle benævnt Festungshäftlinge.
Især de kriminelle var medvirkende til en rå trone og at opholdet i fangelejrene blev umenneskeligt.
Under helt umenneske vilkår blev de sat til ved ankomsten af bygge deres egne barakker og derefter at bygge stillingen.
Det foregik med brutalt vagtmandskab og i den meget sparsomme fritid under opsyn af brutale medfanger.
Arbejdsvilkårene
Fæstningsfanger i Arrild
Tidligt op, til fods til arbejdsstedet, hårdt arbejde på små rationer af tynd kålrabisuppe og herefter til fods tilbage til lejren sent om aftenen.Uden maskiner blev alt udført med håndkraft og dødstallet blandt fangerne var temmelig højt.
De arbejdede umenneskeligt hårdt, og der har været en del epidemier blandt dem. Endelig er nogen formentlig også blevet dræbt under flugt.
Konstant var de under opsyn af vagter med opplantede bajonetter.
Der findes en del beretninger om, at den mindste smule vægring medførte slag eller et bajonetstik.
Et eksempel på det hårde arbejde var transport af vand til støbning af batterierne. Der var op til 1 km. til nærmeste vand, og det skulle bæres til med spande og åg i jævnt tempo, således at der ikke under støbningen fremkom støbeskel.
Begravelser af krigsfanger og fæstningsfanger
Ved den nordøstre del af kirkegården af Løgumkloster kirke ligger 39 fæstningsfanger fra lejren ved Øbjerg begravet. Disse blev, sammen med lejrlægen, ofre for tyfusepidemien der også hærgede krigsfangelejrene. Graven er i dag beklageligvis sløjfet.
Meget tyder på, at krigsfangerne havde væsentligt bedre vilkår an de tyske militære fanger. Efterfølgende finder man også en del krigsfangegrave, hvorimod der stort set ikke er nogen over de tyske militærfanger. Dette skyldes at da fæstningsfangerne jo stadig var soldater og i nummer i den tyske hær, blev de fleste ført tilbage til Tyskland og begravet her.
Fangelejrene
Fæstningsfangerne boede i fangelejre ved Genner , Skovby, Damgaard ved Rugbjerg, Abkær, Strandelhjørn, Galsted, Østergaard ved Gammelskov, Hyrup, Øster Terp, Toftlund, Arrild, Øbjerg, Ullemølle, Skærbæk og Gaardkrog ved Vester Gasse, Løgumkloster og Døstrup.
Hver lejr blev ledet af en Leutnant, og lejren indeholdt 1 eller flere straffekompagnier med 250 mand i hver. Selve byggeriet blev ledet af en pionerbataljonsstab og seks pionerkompagnier.
Enkelte krigsfanger der var udlånt til de små samfund som Almsted, blev boende i Danmark efter krigen.