Forskellige bunkere

Under rekognosceringen fandt man 765 forskellige bunkere og rum i stillingen. Det betyder også, at der har været et større antal forskellige konstruktioner og funktioner.

I selve linien fandtes flere bunkertyper til underbringelse.

Forskellige bunkere, Halvdelingsbunker i Vedbøl

Halvdelingsbunker

Halvdelingsbunkere med plads til 18 til 36 mand, enter i beton eller som tømmerrum.
De mindre posterings- og sektionsbunkere med plads til 8-16 mand fandtes enten med fladt loft eller hvælvet bølgeblik.
Der fandtes også forskellige bunkere til mandskab i batterierne, med typisk på størrelse med posterings- og sektionsbunkere.

Maskingeværbunkere hvor maskingeværet har været oplagt i en niche udenfor bunkeren, således at det kunne tages ud og kæmpe fra en åben stilling. Disse var typisk med fladt betonloft.

Forskellige bunkere, flankeringsbunker i Toftlund

Flankeringsbunker

Flankeringsbunkere hvor maskingeværet, eller flere hvis tildelt, kunne skyde ud gennem en bred skytsåbning. Fandtes både med fladt betonloft eller med bølgeblik.

Revolverkanonbunkere, der også havde en flankerende funktion, hvor revolverkanonen stod i bunkeren i feltaffutage. Skytsåbningen til revolverkanonen var bredere en åbningen til et maskingevær.

Både i linien og i batterierne fandtes  ammunitionsbunkere i forskellig størrelse og udformning, alt efter om de var en del af et svært eller er af de middelsvære batterier. Disse kunne både være betonrum og tømmerrum

Forskellige bunkere, tømmerrum i i Sikringsstilling Nord

Tømmerrum med “Brunnen”

 

Flere steder fandtes mindre tømmerrum bestående af en betonramme, hvor man så byggede bunkeren af svært tømmer omkring rammen.